Toyota Corolla E10 1.3 Sedan Galla Årgang: 1995
- 88HK / 111NM HP Lund Pedersen, medlem 6119
Motor Total standard 4E-FE, udover K&N filterindsats og 8 mm huller i bunden af luftfilterkassen.
Undervogn Standard dæmpere og TRD-fjedre (25 mm sænkning). Sommerhjul: Gotti (Cup) 7x15" med 165/50-15 Bridgestone Potenza RE 040 Vinterhjul: Stålfælge fra en Corolla E12 med billig-mærke 195/50-15.
Ekstraudstyr Hmm, af direkte ekstraudstyr er der vist kun alarm. Forsæder fra Corolla AE101 GSi monteret.
Styling Forkofanger fra en hatchback '92-'95, GSi underlæbe, grill uden midterste "liste" og med sort gitter og rødt Toyota-emblem, klare sideblink fra Avensis T25, krystal-look/klare frontblink, instrumenthus med omdr-tæller, hvide skiver, krom-ringe, indstigningsdioder i dørbundene. Krystallook (rød/klar) baglygter. Det er vist det, indtil videre...
In-Car-Entertainment Pioneer headunit, Magnat fronthøjtalere, AIV kondensator, SinusLive monoblok-forstærker, Magnat 12" subwoofer i en foreløbig lukket testkasse...
Øvrige bemærkninger Der er vist ikke andet at beskrive. Jeg er udmærket glad for bilen, men savner nu til tider en smule mere motor. Men hvad, man kan ikke få alt... :)
8/7-09: Krystallook baglygter (rød/klar) fra FK, forsæder fra en Corolla AE101 GSi og TP Racing shortshift-gearstang monteret.
14/9-09: Nyt Toyota-batteri. Det var tiltrængt.
22/9-09: Nye stænklapper for+bag.
24/10-09: Tågelygtesæt (ikke org.) købt hos Astina. Det sidste sæt, de formegentlig sælger med "klare" DE-linser. De nye sæt, de nok begynder at sælge, bliver med DE-linser lig Hella's, der er mørkere+"rillet" i glasset.
26/10-09: Org. afviserarm med tågelys-kontakt indkøbt. Så skal der bare laves beslag til tågelygterne, da de ikke fulgte med, og da beslagene ikke kan købes org. eller umiddelbart findes ved en ophugger.
7/11-09: "Hygge"-service: Olie (Castrol Magnatec 10w/40), oliefilter (org.) og tændrør (org) skiftet. Bremser efterset og smurt op. Pærer i bag til pos.- og bremselys skiftet. Bremsevæske skal skiftes inden længe, men roder med andre calibre, så venter til de (forhåbentlig) skal skiftes.
16/12-09: GP Thunder Gold (gullige) H4 pærer og 2 stk pos.-pærer med gule hætter købt og monteret.
2/3-10: Ny, original kopholder monteret. (Reservedels-nummer: 55620-12060)
Jeg skal ikke kunne sige, hvad den koster den dag i dag, men da jeg købte den, var det med rabat. Jeg mener, den kostede omkring 600 kr, men reservedels-nummeret kan ses på det første billede i projektet.
Ring til Toyota, oplys reservedels-nummeret og forhør, hvad den koster... :)