Toyota Corolla E8 1.6 GT Coupe
Årgang: 1986 - 124HK / 140NM
Jan Pedersen, medlem 984
Vis profil
 
Motor
Undervogn
Standardudstyr
K&N performance kit
TRD Competition dæmpere og fjedre
Centrallås
Sportsrat


Anlæg
Sony headunit
JBL forstærker
JBL komponentsæt
JBL Sub 2x8”
6x9” Alpine
Ekstraudstyr
Styling
In-Car-Entertainment
Øvrige bemærkninger
aJeg har haft bilen siden 1/2 2001 og har egentligt ikke haft store udgifter på den - ud over min TRD-investering... Alt i alt står den mig i omkring 40.000,- inklusiv køb af bilen.

Bilens stand er jeg dog ikke tilfreds med. Derfor er jeg i gang med et større renoveringsprojekt, som det er kan ses på billederne ovenfor. Det blev sat i gang lidt før forventet, da tandremme pludseligt sprang. Derefter kunne jeg selvfølgeligt lige så godt hive pladerne af og komme i gang... Hvad der skal laves kan ses her:

FØRSTE ETAPPE:
- Al rust i karossen laves
- Fire nye skærme
- To friske døre
- En ny gang lak
- Installering af nye bøsninger i undervogn
- Foreste fjederskåle flyttes for at opnå større sænkning
- Nyere 4AGE (~170kkm i stedet for ~350kkm)

ANDEN ETAPPE:
- Mere power under hjelmen
- Ny gearkasse
- Renovering eller udskiftning af bagtøjet (afhænger af mængden af power ;-))

Seneste nyt:

8/4-2005
Jeg har for nogen tid siden fået et par ny bagskærme hjem fra Japan. De er til den tidlige version, da der ikke fandtes flere højre bagskærme til den faceliftede på lager. Det gør nu heller ikke så meget, da jeg gerne vil give bilen et meget rent look.

For en månedstid siden startede vi med at tage den gamle motor og gearkasse af sammen med forskærme kofanger osv..

De sidste weekender er gået med at strippe interiøret og tage dørene, baglygter og kofanger af. Derudover er forruden og de bagerste sideruder taget af. Det betyder at jeg faktisk er helt inde ved den rå karosse... Hvordan ser den så ud? Tjae, faktisk bedre end forventet: bunden er meget frisk, så jeg vil ikke bruge tid og energi på at skrabe undervogsbehandlingen. Bilens problemer ligger først og fremmest i alt det, der er gemt under den bagerste kofanger. Meget af dette løses med nye skærme og derudover vil jeg meget gerne have to nye bagpaneler...

23/7-2005
Selv om det er længe siden jeg sidst har fået opdateret beskrivelsen brtyder det ikke, at der ikke er sket noget. En del af den synlige rust er således blevet lavet, men der er fortsat noget tilbage...

Bagtøjet er pillet af og karosseriet er monteret i et speciallavet stativ, der gør det muligt at dreje bilen 360 grader! Dette er en kæmpe fordel, når der skal laves rust i bunden eller som jeg er ved lige nu: skrabe undervognsbehanlingen af!

28/7-2005
Så er bunden fri for undervogsbehandling! Samlet tog det ca 40 timers arbejde - uden stativet tør jeg ikke tænke på hvor længe det ville tage=)

Endvidere er der lavet noget rust i buden. Ikke at det var rustet helt igennem, men hellere skifte det nu...

9/10-2005
Det meste rust er efterhånden lavet. Der er stort set kun hjulkasserne der skal laves og jeg har fået den yderste del hjem fra toyota...

18/7-2006
Hold da op hvor har jeg været sløset med at får opdateret =)
Der er sket en masse siden sidst: Bunden er blevet sandblæst, al rust er blevet lavet, inder- og bagskærmene samt bagpanel er sat på og sidst men ikke mindst er den blevet malet!

Der er også lavet en del andre "småting": Jeg har fået mange af undevognsdelene pulverlakeret, spærret renoveret og meget andet...

Lige nu går jeg og samler bilen, men hvornår den er færdig vides ikke=)

21/4-2007
Så kører vi igen! Den blev synet for en lille måned siden og har siden kørt 3500km - 350.000 km i alt! Nøj, hvor er det sjovt at køre corolla igen! Efter der er kommet nye bøsninger i undervognen krænger den stor set ikke og den styrer rigtig godt ind. Den nye tandstang virker bare - bare et lille vrik med rattet og så er man igennem svinget:-D

I påsken drog vi på opdagelse i Nürburg-området;-) Og det blev da også til nogle omgange på den legendariske Nordsløjfe. Alt virkede som det skulle, dog faldt stiket til en af dyserne af, men det kunne da nemt fikses. Det blev hurtigt klart at det svageste punkt på bilen er dækkene - og føreren, der ikke kender banen ordentligt. Bremser, undervogn og styretøj var meget tilfredsstillende!

DER ER MANGE FLERE BILLEDER PÅ MIN "HJEMMESIDE", HVIS DET HAR INTERESSE!!!

----------------------------------

Projektet kommer nok til at koste flere penge end de fleste ville smide i en Corolla fra 86, men for mig er dette den helt rigtige bil! De biler, der evt. kunne få mig til at skille mig af med AE86, er E30 M3, 200SX (S14)osv.. Altså ikke noget man kan få til lignende penge - heller ikke med et dyrt projekt =)

..:: TAK TIL ::..
Min far!!! Uden ham var bilen nok skrottet...
Martin Bjerre for dele i en snæver vending...
Asger Iversen for lån af stativet...
Jan Vestergaard for hjælp med spærret...

'92 CARINA E GTI

Jeg er også kommet i besiddelse af en Carina E GTI. Den er godt nok ikke så fin i lakken, men det kommer jo nok en dag... Den er importeret fra Tyskland med alt i udstyr på nær varmetråde i forruden og sædevarme og har kørt km 208000 (18/7-2006).

'76 COROLLA KE30

Jeg er kommet til at købe en KE30er, der skal bruges til ræs, når jeg en gang får den lavet klar. Den er totalskadet, så den skal lige rettets lidt, men rustmæssigt ser det ikke så slemt ud...
Andre folks kommentarer