Sv: Toyota i Vejen - erfaringer? af Mikkel Herold Vil da lige lukke denne tråd med at fortælle hvad det endte med:
Jeg besluttede mig for at køre til Toyota i Vejen og få en pris på et eftersyn. De foreslog selv, at de gav den et gratis ferietjek, og så kunne de bagefter lave et overslag over eventuelle reparationer - første stjerne i karakterbogen!
Det bedste var dog, da jeg kom men bilen, for den blev lagt i hænderne på en mekaniker, der uden tvivl må være virkeliggørelsen af Bruce fra reklamerne - magen til kompetent og alvidende mekaniker har jeg aldrig før mødt! Den mand vidste simpelthen ALT om Carina E'er (og sikkert også alle andre Toyotaer)!!!
Han startede med at smække kølerhjelmen op og luse stikkene i ECU'en, for som han sagde, det var meget hurtigere end at koble den op på fejlkodeudlæseren
Efter 30 sekunder havde han fået slettet en gammel ABS-fejlkode, og herefter gik det slag i slag - og jeg fik lejlighed til at stille en masse nørde-spørgsmål.
Blandt andet kunne han bekræfte historien om, at man på de tidlige Carinaer med Leanburn havde tilbudt nogle kunder at ombytte ECU'en med en Celica-model, hvis man var træt af hakkeriet.
Han kunne også - i detaljer - forklare hvorfor den har den sære mislyd i koblingen.
Og da jeg fortalte ham, at det automatiske tænd/sluk af kabinelyset ikke virkede, kom det prompte, at det var fordi de havde brugt nogle dårlige nitter - og da han så skruede lampen af, var der ganske rigtigt gået en nitte
Se, det er 112 % i orden - og Toyota i Vejen kan hermed anbefales (spørg efter Brian!).