Carine E der koger af Carsten Kring Der er et problem med kølesystemet på min Carina E 2.0 SLI, som gør at den bliver frygtelig varm og koger.
Vi har lige været på mini-campingferie i den i 5 dage, så jeg har ikke haft mulighed for at andet end at små-diagnosticere og undre mig. Jeg har hele tiden haft 10 liter vand i bilen, så jeg kunne holde ind til siden når motoren blev for varm.
Her er mine iagttagelser:
- Hvis jeg sætter fuld varme på inde i bilen, og "nøjes" med at køre 80-100 er der ingen problemer - dvs. varme-indikatoren i instrument-panelet står på "under middel" og motoren koger ikke. Det er jo bare ikke en holdbar løsning
- Når jeg har kørt med varme på inde i bilen som lige beskrevet har jeg noteret mig at der ikke forsvinder vand fra kølesystemet, så der er ikke noget der tyder på at det er en toppakning.
- Hvis jeg kører 80 kmt uden at have tændt for varmen inde i bilen kan bilen ikke komme af med varmen og derfor ender den med at koge og vandet fordamper fra kølesystemet mens jeg kører, og det ender med at varme-indikatoren stiger til det røde felt på få sekunder.
- Blæseren starter ikke når bilen har kogt, så jeg formoder at det er enten blæser, sikring eller temperatur-føleren nederst på køleren der er problemer med. Sikring ser dog fin nok ud.
Jeg må dog sige, at jeg ikke forestiller mig at problemet udelukkende kan skyldes en defekt blæser, for burde bilen ikke blive kølet tilstrækkeligt uden at blæseren starter, når bilen er i bevægelse, f.eks. på motorvejen med 110 kmt?
Jeg er ikke gået i gang med at skrue i den endnu, så jeg vil lige høre om andres erfaringer inden jeg går i sving. Jeg har selvfølgelig også læst i min Haynes-bog om kølesystem, thermostat og vandpumpe.