Sv: Hjælp til bil køb af Claus Gundersen Jeg kan anbefale en Avensis 1,8 (ikke VVTI), som min egen. En god pendlerbil, som du kan køre ret så økonomisk. Ved lange ture med motorvej og landevejskørsel, kører jeg typisk 15-16 km/l. Den er halvdyr i grøn afgift, men det ville stadig kunne svare sig i forhold til en dieselhakker. 7a-fe motoren har ry for at kunne køre rigtig mange km uden problemer, hvis den ellers servicepasses.
Svagheder er der nogle få af, bla lean-burn systemet, hvor vacuumdåsen går i stykker. Den kan ikke købes som ny i løs vægt, den sidder på manifold, og skal man have en ny, så skal man dermed købe nyt indsugningsmanifold. Der er dog få huggere der har brugte liggende, men de ved også hvad de skal koste :)
En anden svaghed, er bagrudeviskermotor. Den har det med at sætte sig. Oftest kan man dog med lidt snilde og omhyggelighed, få den renset af og løsnet, så den kan køre igen.
Rust i dørkanter og ved øvre rudekant på forruden.
Ellers har jeg faktisk ikke oplevet fejl på min egen, som ikke relaterer til normalt slid og forventede udskiftninger.
Man burde kunne finde en Avensis st.car 1,8 Terra inden for den angivne prisramme. Kan man leve uden varme i sæder, og uden aircon, så synes jeg den kunne være en mulighed :)