Sv: nogle af de væst producerede biler af Michael Eriksen De har fucket noget javascript op, men læser man kildekode, står der:
'<b>Alfa Romeo Arna</b> Denne bil viser, hvordan et samarbejde kan gå helt galt: Italienske Alfa med lækkert design og motorer samt japanske Nissan med høj kvalitet burde være en fin kombination. Bortset fra, at det var Nissan der leverede design, mens Alfa stod for kvaliteten i denne bil, der dybest set var den en Nissan Cherry med indmad fra en Alfasud. Hvorfor nu det?',
'<b>Austin Allegro</b> Endnu et mærkeligt køretøj fra 1970-ernes britiske bilindustri var Allegroen, der eksempelvis brillerede med et firekantet rat i de første årgange. Læg dertil slappe køreegenskaber, legendarisk dårlig kvalitet og den mærkværdighed, at bilen trods den skrå bagende ikke måtte få en bagklap. Blev dog produceret i 10 år.',
'<b>Lancia Trevi</b> Italienske Lancia kan levere både det guddommelige og det helt uforståelige. Efter 1970ernes Lancia Beta med kønt design, dejlige motorer og fine køreegenskaber fulgte Lancia op med en sedanmodel, Trevi fra 1980, der satte det hele over styr. Forenden var den samme, men den klodsede bagende og de underlige gitre ved sideruderne må være tegnet en fredag efter fyraftensøl.',
'<b>Morris Ital</b> Noget af de værste fra en i forvejen forfærdelig periode i britisk bilindustri er opdateringen i 1980 af den forlængst bedagede Morris Marina. I et forsøg på at peppe bilen, hvis teknik kan dateres helt tilbage til Morris 1000 fra 1948, op, fik den tilnavnet Ital efter designeren Italdesign.',
'<b>Nash Metropolitan</b> Mærkelig, er vist det ord, der bedst beskriver det amerikanske forsøg på at formindskeet typisk amerikansk bildesign fra 1950erne til en billig lille bil. Men den engelskproducerede bil blev faktisk fra sin fødsel i 19654 en pæn succes i USA, hvilket må sige noget om amerikansk bilsmag.',
'<b>Talbot Solara</b> Bygget på Simca 1307/1308, som opnåede den hæder at blive Årets Bil 1976. Men skinnet bedrog, og rusten holdt legendarisk vilde fester på Simca/Talboternes snart mate lak. Et kønt udseende og en gennemtænkt indretning kunne ingen dog tage fra den oprindelige Simca 1307 - bortset fra designeren af Talbot-sedanen, der kun arvede den håbløse kvalitet, et elendigt gearskifte og de primitive motorer.',
'<b>Trabant 1,1</b> Debuterede i 1963 som Østtysklands svar på Folkevognen. Karrosseri i det besynderlige plastagtige materiale "duroplast" bestående af plastic, harpiks og bomuld. Efter genforeningen er skrottede Trabant-karrosserier blevt brugt som underlag for asfalt. Fik kort før sin død i 1991 en firecylindret VW-motor under hjelmen.',
'<b>Volvo 66</b> De hollandske DAF-biler med deres trinløse elastikgear var berømte for at kunne bakke lige så hurtigt, som de kunne køre fremad. Volvo opkøbte fabrikken og i 1975 omdøbte den aldrende DAF 66 til Volvo 66 til en massivt opskruet pris. Men kvaliteten var så langt fra Volvos ry, som tænkes kan. Udgik i 1980.',
'<b>Zündapp Janus</b> Opkaldt efter den romerske gud med to hoveder har Zündapp Janus fra 1957 også to identiske ansigter for og bag. Man kunne også fristes til at sige bagdel i begge ender. For ulemperne er åbenlyse: Bagsædepassagererne kører baglæns, og der var kun plads til en 248 kubikcentimeter stor motor mellem de to sæderækker.',
'<b>Yugo Cabriolet</b> Som udgangspunkt en håbløst bygget jugoslavisk bil baseret på en Fiat 127 - blot 15 år efter Fiatens storhedstid. Og selvfølgelig skulle kammeraterne i Østblokken også have sporty, åbne vogne. Så man skar taget af den sløve Yogu og vupti, så var der ikke nogen grund til at kigge misundeligt på Vestens bilpark.'
Carina E SLi 2,0 1992 hatchback (japansk). 270 kkm (jun 2008).
