Søgning
Tilpasset søgning

 
 
Annonce








 
Biler - mekanik  :  Om reparation, virkemåde, tuning mm.

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 500
Torsdag 08-06-2009 kl. 00:33
    Vis profil  
Hey.

Er der nogen der har gode/dårlige erfaringer med Toyota i Vejen?

Overvejer at spendere et autoriseret eftersyn på min Rina når den rammer de 300.000, men jeg har hørt en enkelt skrækhistorie om Toyota i Vejen (som er dem, der ligger tættest på mig), så jeg vil lige tjekke her først.

Mvh. Mikkel

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 5
Torsdag 08-06-2009 kl. 10:52
    Vis profil  Vis bilprofil
Jeg kender ikke Toyota i Vejen, men jeg tror der er langt mellem de autoværksteder der ikke har en utilfreds kunde eller 2.

Hvis ingen melder sig her, så tag ned og snak med dem. Lyder de troværdige, så lad dem kigge på bilen og lade tvivlen komme dem tilgode.

De er næppe fejlfri, men decideret fuskere tror jeg ikke et Toyota-værksted er.
     Autogauge Smoked B+ Olietryksmåler

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 25
Søndag 09-06-2009 kl. 00:01
    Vis profil  
Mine forældre har benyttet dem flere gange. Eneste brok er, at deres maler er talentløs. Det tog 4 omlakeringer, at ramme farven på en Combivan, efter en skade. En efterfølgende FDM test af bilen (på forsikringens initiativ) afslørede også, at bilen ikke var hulrumsbeskyttet i de nye døre og skærme, trods de havde lovet, at den var blevet behandlet.

Dette ligger dog et stykke tid tilbage.

Senest har de vist en rigtig god service. Mine forældres bil har en semioriginal fartpilot (org. arm, men Lindgaard/Pedersen elektronik), som blev monteret i bilen fra ny. Denne har lavet en del bøvl, med tændte advarselslamper for både det ene og det andet. Selvom bilen nu er ude over garantiperioden, har de lige skiftet ledningsnet + boks til fartpiloten U/B, og stiller stadig med gratis lånebil og et smil hver gang.

Så jeg tør godt anbefale dem!
Nu med opdateret profil!

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 25
Søndag 09-06-2009 kl. 08:52
    Vis profil  
Jeg har aldrig brugt deres værksted, men har købt dele af dem og hentet information fra dem og er altid blevet behandlet rigtig godt
Hvis et rodet skrivebord tyder på et rodehoved, hvad tyder et tomt skrivebord så på?

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 500
Søndag 12-06-2009 kl. 14:41
    Vis profil  
Okay - det ser ikke ud til, at de er så farlige

Hvad mener I i øvrigt om autoriseret kontra uafhængigt værksted? Det er sandsynligvis noget dyrere at køre den til Toyota, men ville I gøre det, eller kan man ligeså godt tage et ikke-autoriseret værksted?

Får man "mere for pengene" hos Toyota?

Det er som sagt en Rina fra 1996 med snart 300.000 på klokken - den kører fuldstændig uden problemer (naturligvis )

Mikkel

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 50
Søndag 12-06-2009 kl. 15:44
    Vis profil  Vis bilprofil
Når du køre til Toyota, så er du ret sikker på, de ved noget om din bil.
Samt at du får orginale dele.

Hvis du vælger et uafhængdigt værksted, kan du sagtens få kvalitets arbejde, men du kan også være uheldig, her er feltet en del mere spredt.
mvh jens

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 5
Søndag 12-06-2009 kl. 17:02
    Vis profil  Vis bilprofil
Min Carina E ville jeg uden problemer smide til en uautoriseret, hvis det vel og mærke er et firma du kender lidt til og ved at de har styr på tingene.

Var det en nyere bil hvor der stadig er garanti på eller garantien er udløbet indenfor et par år så ville jeg helt klart vælge Toyota, men sådan en gammel vogn, den mener jeg sagtens du kan sende på et uautoriseret værksted
     Vikan vaskebørste kortskaftet

Toyota i Vejen - erfaringer?



Søndag 12-06-2009 kl. 17:50
Er der ikke noget med at Toyota har et service-koncept til ældre biler?
Jeg mener det heder elitecare, hvor de kører med reduceret priser på orginale reservedele og arbejdsløn.

Dette for at tage kampen op mod de uautoriserede værksteder.



Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 100
Søndag 12-06-2009 kl. 20:29
    Vis profil  
Ikke for at lyde negativ, men jeg ville ikke smide de mange penge, som et eftersyn hos Toyota koster, efter en Carina fra 96. Det er højst sandsynligt en eller anden 1. års lærling der kommer til at stå og makke med det, og så kan man sq ligeså godt gøre det selv og spare 5-600 i timen eller hvad de nu forlanger nu til dags..

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 250
Søndag 12-06-2009 kl. 21:42
    Vis profil  Vis bilprofil
Jo det hedder Elitecare, og du sparer faktisk rimeligt på reservedelene, har tjekket deres online liste lidt og prisen variere fra 100-700 i forskel på original og uoriginal, så det syntes jeg er fair.

-Og når man købe noget Toyota, hvad enten det er reservedele eller ikke, så ved man jo at man får kvali for pengende :)

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 500
Tirsdag 28-07-2009 kl. 00:23
    Vis profil  
Vil da lige lukke denne tråd med at fortælle hvad det endte med:

Jeg besluttede mig for at køre til Toyota i Vejen og få en pris på et eftersyn. De foreslog selv, at de gav den et gratis ferietjek, og så kunne de bagefter lave et overslag over eventuelle reparationer - første stjerne i karakterbogen!

Det bedste var dog, da jeg kom men bilen, for den blev lagt i hænderne på en mekaniker, der uden tvivl må være virkeliggørelsen af Bruce fra reklamerne - magen til kompetent og alvidende mekaniker har jeg aldrig før mødt! Den mand vidste simpelthen ALT om Carina E'er (og sikkert også alle andre Toyotaer)!!!

Han startede med at smække kølerhjelmen op og luse stikkene i ECU'en, for som han sagde, det var meget hurtigere end at koble den op på fejlkodeudlæseren

Efter 30 sekunder havde han fået slettet en gammel ABS-fejlkode, og herefter gik det slag i slag - og jeg fik lejlighed til at stille en masse nørde-spørgsmål.

Blandt andet kunne han bekræfte historien om, at man på de tidlige Carinaer med Leanburn havde tilbudt nogle kunder at ombytte ECU'en med en Celica-model, hvis man var træt af hakkeriet.

Han kunne også - i detaljer - forklare hvorfor den har den sære mislyd i koblingen.

Og da jeg fortalte ham, at det automatiske tænd/sluk af kabinelyset ikke virkede, kom det prompte, at det var fordi de havde brugt nogle dårlige nitter - og da han så skruede lampen af, var der ganske rigtigt gået en nitte

Se, det er 112 % i orden - og Toyota i Vejen kan hermed anbefales (spørg efter Brian!).

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 100
Onsdag 29-07-2009 kl. 21:04
    Vis profil  
Nu har du jo selv "lukket" den her tråd på fornem vis

MEN!

Vi skal da lige ha med hva du kom af med for det?


Toyta Carina E 2.0 Sli

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 250
Onsdag 29-07-2009 kl. 21:16
    Vis profil  Vis bilprofil
Jeg har misset denne tråd på forsiden, da den er blevet oprettet, men jeg er selv blevet udlært ved Toyota i Vejen og jeg kan som sådan ikke sige noget negativt om dem (arbejder ikke ved Toyota mere).
Hvad angår kvalitet af arbejde, så vil jeg da forsvare samtlige folk "i verden" ved at sige, at alle kan præstere at lave en fejl.
Prisen i betragtning kan det nok godt betale sig med en bil med de km at køre til en uautoriseret, HVIS det vel at mærke er et sted, der er til at stole på. Ellers kan det hurtigt blive dyrere.
Dog ses der stadig ofte en Carina E hos Toyota-værkstederne og til tider også ældre biler...

Toyota i Vejen - erfaringer?



Forum rating: Top 500
Torsdag 30-07-2009 kl. 17:55
    Vis profil  
Ja - prisen er selvfølgelig det eneste kedelige ...

Som skrevet, så er jeg ikke kommet af med noget endnu, for eftersynet var ganske gratis (et "ferietjek").

Til gengæld vil de have godt 6000 for en styrekugle, et nyt stik til anhængertrækket og reparation af to utætheder i den forreste del af udstødningen.

Derudover kommer så eventuelt en ny benzintank, da studsen hvor overløbsrøret løber ind i tanken er tæret, så når der kommer benzin i overløbsrøret, så lækker den - det sker så kun, når jeg har fuld tank og kommer til at parkere skævt (f.eks. på en kantsten), så som mekanikeren også sagde, så kan jeg jo bare lade være med det

Endelig er min tre år gamle, uoriginale (Bose) bagpotte også tæret, så den bør også skiftes.

Med de to sidste ting, vil de have godt 11.000 - så jeg tror i hvert fald, jeg skipper benzintanken!

 
   Fandt du ikke hvad du søgte?
Tilpasset søgning
Observér indlæg