Søgning
Tilpasset søgning

 
 
Annonce




 
Offtopic  :  Snak om alt mellem himmel og jord

Hvor stammer ordet "TAXA" fra?



Forum rating: Top 50
Torsdag 30-07-2009 kl. 13:13
    Vis profil  
hvor stammer ordet TAXA/TAXI fra?
Nu med ny yaris d4d

Hvor stammer ordet "TAXA" fra?



Forum rating: Top 50
Torsdag 30-07-2009 kl. 13:17
    Vis profil  Vis bilprofil
Fra ordnet.dk:

"

Taksa, en. ['tagsa] (alm. skrevet Taxa). flt. -er ['tag'sa?Tegn, der ikke kan viseskomma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’)∂r] (Pol. 13/9 1929.2.sp.1). (dannet af Taksameter(droske); jf. Taksi; især talespr.) en med taksameter (II) forsynet droskebil (der er berettiget til at tage hyre paa offentlig gade ell. plads). PLevin.RF.60. ORung.LO.246. (de spurgte) om vi ikke skulde tage en Taxa. ERode.JM.48. hertil ssgr. som Taksa-bil (LSal.XI.504), -chauffør, -holdeplads (JesperEw.PF.147.241), -vogn (MKlitgaard.MS.186)."

http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=taksa&submit=S%F8g
Carina E SLi 2,0 1992 liftback (japansk). 275 kkm (dec 2008).

Hvor stammer ordet "TAXA" fra?



Forum rating: Top 50
Torsdag 30-07-2009 kl. 13:42
    Vis profil  
Men hvor kommet ordet fra?
Er kommet til at sidde og spekulere over hvordan det hænger dammen,
for kan ikke lige få det til at passe med en forkortelse:-s

Har vist ingen liv
Nu med ny yaris d4d

Hvor stammer ordet "TAXA" fra?



Forum rating: Top 50
Torsdag 30-07-2009 kl. 14:30
    Vis profil  Vis bilprofil
Jamen, det står der jo: ". (dannet af Taksameter(droske); jf. Taksi; især talespr.) en med taksameter (II) forsynet droskebil". Og det er officielt fra 1929.
Carina E SLi 2,0 1992 liftback (japansk). 275 kkm (dec 2008).

Hvor stammer ordet "TAXA" fra?



Forum rating: Top 50
Torsdag 30-07-2009 kl. 18:33
    Vis profil  
er stadig lidt forvirret men kan godt se at det ommer af "taksameter", men hvorfor?
Ville mene et mere naturligt ord ville være "hyrevogn" hvilket man self osse kalder en taxa...
Forstår bare ikke hvor "taksameter" kommer fra... i tidernes morgen hed det vel en "hyrevogn"??
Nu med ny yaris d4d

Hvor stammer ordet "TAXA" fra?



Forum rating: Top 250
Torsdag 30-07-2009 kl. 20:57
    Vis profil  
Et skud i tågen, en vogn som køre efter en takst, derfor taksameter...! Ikke noget jeg har slået op bare en logisk tanke.
Kroppen er noget der ender i skoende

Hvor stammer ordet "TAXA" fra?



Forum rating: Top 50
Torsdag 30-07-2009 kl. 22:43
    Vis profil  
Hedder det taxi eller Taxa?
Hvis vi betragter de to ord rent sprogligt, så er det faktisk hip som hap hvor vidt man taler om en taxa eller en taxi. I eksempelvis Politikens Retskrivnings- og betydningsordbog fra 1996 defineres taxa og taxi som værende en "bil med chauffør, der mod betaling kører passagerer hen hvor de ønsker det." Som synonym tilføjer ordbogen "hyrevogn".
Også Retskrivningsordbogen udgivet af Dansk Sprognævn i 1996 ligger helt på linje med denne sprogbrug.
Man kan således ikke klandres for at sige fx " Skal vi tage bussen eller taxaen?"

Ikke alle taxier er en taxa
Men, indenfor taxibranchen er det anderledes. Her betegner man taxi, som en type transport til forskel fra fx bus eller tog, imens Taxa er et varemærke, som skrives med stort ( sådan som det i øvrigt også står skrevet i Retskrivningsordbogen ). I Dansk Taxi Forbund har man vedtaget at kun medlemmerne, det vil sige indehavere af hyrevognsbevillinger, har ret til at bruge navnet Taxa som et led i et firmanavn, fx Højreby Taxa. Den eneste der har fået lov af Dansk Taxi Forbund til at bære navnet Taxa uden at være en rigtig hyrevognsforretning, er Krone Taxa fra den kendte, danske tv-serie TAXA.
Er et hyrevognsfirma ikke medlem, må de ikke bruge navnet Taxa, og de må finde på andre navne som fx Nord Taxi eller 7-9-13 Bilen.
Uanset deres firmanavn skal hver hyrevogn have en taglygte, hvorpå der står Taxi. Det kræver Trafikministeriet (i § 11 i bekendtgørelse nr. 1012 fra den 16. december 1997). Det er af hensyn til de udenlandske turister som kun kender det internationale ord taxi.

Forkortelser skaber nye ord
Hvordan har vi fået ordene taxa og taxi i dansk? Egentlig er der tale om nogle afskårne ord. Det kan man også se andre steder i sproget. Et godt eksempel er ordet metro som kommer fra navnet på Paris’ undergrundsbane. I uforkortet form hedder det i fransk métropolitain, og det kan man stadig se på gamle skilte fra begyndelsen af århundredet over Metroen i Paris. Men i franske folkemunde forkortede man det lange ord til métro, som er dét ord vi kender i dansk som metro.
På samme måde hed det i dansk oprindeligt taksameterdroske og taksameter. Fx har Gustav Wied en passage i sin roman "Knagsted" hvor han skriver: "Knagsted kom flyvende i "Taksameter" ud gennem Brandenburgerthor." I dansk har vi altså også forkortet taksameterdroske ligesom man gjorde det med métropolitain i fransk. Den korte form taksa er første gang registreret i Politiken den 13. november 1929.
På dansk stavede man oprindeligt ordene taksa og taksi med ks. Det kan man se i Ordbog Over Det Dansk Sprog fra 1946. I ordbogen tilføjes det dog, at det allerede dengang var almindeligt at stave begge ord med x. Men i andre ord fra samme familie har vi gennemført stavningen med ks: taksere, taksator. Staveformen med xi i taxi er første gang registreret i Politiken den 18. august 1945.

En lang vej
Selve ordet taksameter(droske) har vi lånt fra det tyske Taxameter, og kortformen taxi har vi fået fra taxi på engelsk, tysk og fransk. På fransk hedder det taximètre og på engelsk taximeter(cab). I øvrigt hed det franske ord taximètre også taxamètre med a i begyndelsen.
Men ordene kan føres længere tilbage end til engelsk, tysk og fransk. Faktisk er det tyske ord Taxameter sammensat af ordet taxa i middelalderlatin som betyder "at vurdere", og af ordet meter som betyder "måler" ligesom i ordene barometer, termometer.
Fra middelalderlatin kan vi spore ordet taxa helt tilbage til oldgræsk hvor det hed taxis som betyder "i stand sætning, disposition, skat, takst." Således har vi fået både taxa/taxi og takst fra græsk.
Det græske ord har sat sig mange spor op i gennem tiderne og sprogene; i engelsk og fransk har man fået ordet tax som betyder "skat", og ordet taxi som betyder, ja, gæt selv.

Hvad siger lovgivningen?
Ifølge loven om taxikørsel med tilhørende bekendtgørelser er der ingen tvivl der er kun 4 ting der hedder taxa med "a":
Taxameter
Taxameterkontrollant
Taxameterattest
Taxa der indgår i et firmanavn
Alle andre ting hedder taxi med "i" fordi det er den internationale betegnelse.
Jeg vil gi' min højre arm for at være ambidekstral..

Hvor stammer ordet "TAXA" fra?



Forum rating: Top 500
Torsdag 30-07-2009 kl. 23:26
    Vis profil  
Damn, der en som har læst på lektien !

Hvor stammer ordet "TAXA" fra?



Forum rating: Top 50
Fredag 31-07-2009 kl. 01:06
    Vis profil  Vis bilprofil
Eller også er der nogen der "glemmer" at angive kilde
( http://www.ducas.dk/transport/hedder_det_taxi_eller_taxa.php )
Carina E SLi 2,0 1992 liftback (japansk). 275 kkm (dec 2008).

 
   Fandt du ikke hvad du søgte?
Tilpasset søgning
Observér indlæg