Søgning
Tilpasset søgning

 
 
Annonce


 
Biler - mekanik  :  Om reparation, virkemåde, tuning mm.

Avensis 1.8VVTi, olieforbrug, hvem har en idé



Forum rating: Top 500+
Torsdag 03-04-2010 kl. 15:09
    Vis profil  
Hejsa

Min Avensis 1.8VVTi (1ZZ-FE) fra 2000 begyndte omkring 405.000KM at gå meget dårligt og kunne knapt slæbe sig selv. Motoren er for øvrigt for længst skiftet til en af dem der ikke ab fabric havde et abnormt olieforbrug, den har nok gået 250.000KM upåklageligt og uden olieforbrug.

Jeg skiftede selv plejllejer i den og havde i den forbindelse oliepumpe afmonteret. Bilen gik stadig ringe og røg til mekaniker. Her kostede det mig 14.000 gode danske kroner at få skiftet (til brugt) manifold/forrør/katalysator/lampdasonde, katalysator + sonde var i følge mekaniker brændt helt væk og derfor bil kørte ringe.

Da jeg fik bilen retur kørte den for så vidt OK, men den bruger vildt meget olie. 1 liter pr. 200KM eller ca. 3 liter på en tank benzin. Jeg er naturligvis ikke imponeret af mekanikeren der flår mig for 14.000kr. og så giver mig en bil der stadig ikke kan køres i.

Bagenden af bilen bærer tydeligt præg af at noget af olien kommer med udstødningen ud, men derudover drypper den også, ikke et problem den havde før den røg til mekaniker. Det ser ud som om olien kommer ud mellem topstykke og udstødningsmanifold på cylinderen tættest på passagerside. Sjovt nok kører bilen fint og har alle kræfterne i behold, jeg ved selvfølgelig godt den er helt gal og kører helst ikke i den. Alligevel står klokken nu på 410.000.

Nogen der tør komme med et bud på havd der er galt? Kan jeg selv havde ødelagt noget da jeg skiftede plejllejer og havde oliepumpen af? Kan mekanikeren have ødelagt noget da han skiftede manifold?

Mvh Alex Sørensen

Avensis 1.8VVTi, olieforbrug, hvem har en idé



Forum rating: Top 50
Torsdag 03-04-2010 kl. 15:40
    Vis profil  Vis bilprofil
Jeg tror ikke at det er mekanikerens skyld, den gamle kat og sonde er sikkert blevet ødelagt af alt det olie der kommer med ud. Du er nødt til at have adskilt motoren for at finde fejlen. Evt. en anden motor i hvis ikke du selv har mod på at adskille og fejlfinde. Men du skal i hvert fald ikke køre i den så længe der kommer olie med ud i udstødningen, da din kat sikkert tager skade igen(hvis den ikke allerede har gjort det).

Avensis 1.8VVTi, olieforbrug, hvem har en idé



Forum rating: Top 25
Torsdag 03-04-2010 kl. 16:31
    Vis profil  
14K for en brugt katalysator og en lambdasonde? Oh my...
Har undertal af japanske biler på parcellen :o(

Avensis 1.8VVTi, olieforbrug, hvem har en idé



Forum rating: Top 5
Torsdag 03-04-2010 kl. 17:36
    Vis profil  Vis bilprofil
Hvorfor skiftede du plejllejer?
Man skal ha bearbejdet krumtappen i den forbindelse, ellers er det vel spild af tid.

Nu med fuldt hus!

Avensis 1.8VVTi, olieforbrug, hvem har en idé



Forum rating: Top 500+
Søndag 04-04-2010 kl. 00:20
    Vis profil  
Plejllejerne blev skiftet for trods alt selv at have prøvet noget. Det var en "expert" af den gamle garde der foreslog det, altså fra en tid hvor stødstænger, karburator og den slags var moderne.

En anden "expert" har udtalt at det nok er en paraply i topstykket under en ventil. Nogen der tør udtale sig om dette. Sidst jeg splittede en motor ad var til min Puch Grand Prix tilbage i 80'erne, der er nok ikke meget af den viden der kan genbruges til en indsprøjtningsmotor.

-Alex

Avensis 1.8VVTi, olieforbrug, hvem har en idé



Forum rating: Top 50
Søndag 04-04-2010 kl. 12:03
    Vis profil  Vis bilprofil
Plejlelejer skifter man hvis de er defekte, ellers ikke. Tror ikke det er en paraply, der ville ikke kunne løbe så meget olie igennem der. Jeg tror mere på noget med stempel/ringe...

 
   Fandt du ikke hvad du søgte?
Tilpasset søgning
Observér indlæg