Søgning
Tilpasset søgning

 
 
Annonce










 
Biler - mekanik  :  Om reparation, virkemåde, tuning mm.

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 500+
Mandag 25-03-2013 kl. 11:57
    Vis profil  
Hej,

Jeg er blevet tilbudt en Corolla 1.6 LB E11 5 dørs motortype 4A-FE og registreret første gang 20/8-98 kørt 157.000

Har lige holdt ind og set den og følt skærmkanter, skærmkanter var ikke tykke og jeg kunne ikke se rust i dørbunde (bilen var låst)

Jeg kunne se en anelse gult under det ene panel ca 15 centimeter foran venstre baghjul. samlingen på panel bund virkede også helt jævn hele vejen frem. Bilen står uden nogen pletter af nogen art i lakken.

Er der erfaring for skjult rust i vanger / støddæmper tårne eller lign på sådan en ? Den har engang fået dinitrol, men der stod ikke hvornår på mærkaten.

Andre ting man skal være opmærksom på ? gear, servo, trækakseler, elektronik eller lign ?

Syntes ikke jeg har kunnet finde noget konkret ved at søge forummet igennem.

De bedste hilsener,

Morten B

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 100
Tirsdag 26-03-2013 kl. 01:59
    Vis profil  Vis bilprofil
udstyrsmodel? Terra, Luna eller Comet

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 100
Tirsdag 26-03-2013 kl. 01:59
    Vis profil  Vis bilprofil
udstyrsmodel? Terra, Luna eller Comet

tjek servicebogen

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 500+
Tirsdag 26-03-2013 kl. 07:46
    Vis profil  
Ved ikke hvad udstyrsmodel. Servicebogen tjekker jeg naturligvis det er klart, jeg ved at sælger som jeg kender selv har kørt den på værksted men kender ikke historien før han havde den.

Det er som skrevet svaghederne jeg er interesseret i at kende til og dem siger servicebogen jo ikke rigtig noget om

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 500+
Tirsdag 26-03-2013 kl. 08:53
    Vis profil  
Hej Morten,

Jeg har netop denne bil model i udstyrsniveau Luna. Det har været den mest bom-stærke bil jeg nogensinde har haft. Og jeg har haft den fra ny. Den har nu kørt 360.000 km og triller fortsat hver dag. Svagheder? Tja ikke mange - hvis nogen. Min venstre elrude piver lidt. Mine bagklaps-dæmpere måtte skiftes da det krævede en bodybuilder at åbne klappen. Men ellers kun sliddele. Kobling udskiftet en gang, udstødning et par gange, støddæmpere et par gange og tandrem to gange. Min bil har aldrig fået rustbeskyttelse. Og alligevel har rust aldrig været et problem ved syn. Den bruger ca. 1 liter olie på 2-3 måneder men ingen dryp. Motoren er ikke super økonomisk. Min 4A-FE kører 12 km/l - stort set uanset hvordan jeg kører Men motoren er imponerende. Uopslidelig og fra 150.000 har den kun fået service hver andet år i forbindelse med syn.

Jeg syntes at kunne huske at modellen blev produceret både i Japan og England. Man kan kende produktionslandet ved de første to bogstaver i stelnummeret. Min er fra Japan og starter med JT. Japan modellen har vist haft et bedre ry.

Mvh

Flemming

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 500+
Tirsdag 26-03-2013 kl. 12:51
    Vis profil  
Tak for dit indlæg Flemming, det er super !

Jeg hører gerne hvis andre har kommentarer omkring rustdannelser

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 50
Tirsdag 26-03-2013 kl. 18:50
    Vis profil  Vis bilprofil
Jeg har en ee11 fra 1999 ( fra England), ingen synlig rust, den har også været undervognsbehandlet, jævnligt med Dinitrol.

Langsgående bremserør har det med at ruste, ikke dyrt at skifte i reservedele, men lidt besværligt.

Jeg har skivebremsere bag, håndbremsen er lidt noget hø-

Så kik efter om den har været undervognsbehandlet.
Få den op på en lift, og kik den efter i undervognen.
Kontrollér om tandremmen, står for at skulle udskiftes.

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 500+
Tirsdag 26-03-2013 kl. 21:54
    Vis profil  
Tak for svaret. Ja bremserør må man forvente hvis de aldrig er skiftet. Har den plastik tank ? Skal op og prøve den torsdag, så må vi se. Det er forresten en jt så japansk.

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 100
Torsdag 28-03-2013 kl. 10:44
    Vis profil  
Rust er vist ikke det store problem på den model, men ville da klart gå efter en, der havde fået supplerende beskyttelse. Som der tidligere er nævnt, er udstødningen ikke super stærk på den model (slet ikke samme kvalitet som f.eks. på Carina E), og så er der de langsgående bremserør, men jeg ville da bare sørge for at få den leveret nysynet, hvis det da er ved en forhandler..

Min mor har en 1,3'er, og den kører faktisk relativt langt på literen (15 km/l +)
VW T4 Caravelle 2.5 TDi 151 hk. årg. 2001 (kørt 275.000 km.)

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 50
Torsdag 28-03-2013 kl. 13:34
    Vis profil  Vis bilprofil
Min ee11 fra 99 8 fra UK), godt nok en 1,3'er, den har rullet 215000 ind til videre, på samme udstødning, så det er vel ikke så ringe?


Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 500+
Torsdag 28-03-2013 kl. 21:53
    Vis profil  
Tak for alle jeres svar.

Jeg har hentet bilen idag efter en god prøvetur og lidt gennemgang.

Der skal ordnes lidt småting som man må forvente med en 15 år gammel bil.

1. Låsecylinder i bagsmæk kan ikke vrides (må adskille og rense/smøre op)

2. gummipakninger rundt om forlygter sidder løst.

3. bagbremser adskilles og renses / skiftes (den skurrer sommetider i den ene tromle)

4. olie, filtre, tændrør & remme skiftes og diverse smøring af hængsler, låsetøj m.m.

5. håndtag til åbning af bagsmæk indefra skiftes, (knækket)

6. Tandrem skiftes i løbet af året da den snart er 5 år.

Alt i alt syntes jeg den virker rigtig fornuftig, vi har kørt en god tur i eftermiddag og fruen var fint tilfreds (det vigtigste )

Mvh Morten

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 500+
Fredag 01-04-2013 kl. 18:40
    Vis profil  
Hej alle,

Jeg har lige et par spørgsmål til jer toyota kyndige..

Eftern jeg har gået og ordnet lidt småfejl og fået monteret fartpilot har Vi nu kørt et par hundrede kilometer her i påsken og det er gået fint. Har renset bremser bagpå da der var lidt skurren fra nogle rust skaller mellem ankerplade og tromle, det forsvandt efter at skaller blev kradset af og det hele renset og samlet igen.

Fruen nævnte igår at den lige en enkelt gang havde "været underlig" lige da den var startet og ikke rigtig ville tage gas. Jeg sagde at hun måtte tage fejl for det er en toyota

Idag oplevede jeg så selv at den efter en hvilepause på en times tid pludselig lavede nogle udsættere hvor den blev ved og køre men ligesom hver anden gnist manglede ( det føltes ligesom når en Puch maxi firetakter)

Jeg har derfor renset og tjekket alle stik ved strømfordeleren og lige pudset rotor og terminaler med min glasbørste.

Er der nogen der har erfaring for at tændingsmodulet kan give disse periodiske udsættere hvis det er ved at stå af ? Jeg kan se at pickup sidder seperat fra modulet og begge dele ser oprindelige og originale ud.

I tomgang kan den, også periodisk, godt finde på at cykle en anelse op og ned i tomgang. Måske luftmængdemåler ? Sidste gang den blev synet i 2012 blev den faktisk kasseret 2 gange pga for høj forurening indtil ejer fik et værksted til at syne den.

Ellers er jeg foreløbig bare rigtig glad for den, syntes den kører rigtig godt af en 15 år gammel bil.

Jo for resten, et spørgsmål mere, jeg fandt speedsignal til fartpiloten (lilla/hvid) bag speedometret men kunne ikke rigtig læse mig frem til hvilken der var omdrejnings signal på. Er der nogen der ved det ? Fruen nægter at bruge fartpiloten hvis ikke den slukker fra når hun kobler ud. Jeg ved godt at man kan sætte en magnet kontakt på koblingspedalen men jeg syntes det er noget besværligt at skulle flække et beslag sammen og hænge magneter på.

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Fredag 01-04-2013 kl. 19:10
Hall giveren på de maskiner er en svaghed. Men mener den kan fejl udlæses.
Det kan være den i strømfordeleren eller ved krumtappen

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 500+
Fredag 01-04-2013 kl. 19:17
    Vis profil  
Super.. Det vil jeg få tjekket.. Har aldrig prøvet at udlæse fejlkoder på biler før, men det må jeg bare prøve (arbejder som tekniker så er vant til fejlsøgning på elektronik og mekanik)

Er der nogen af de fejludlæsere man kan købe billigt som dur til noget ?

F.eks. Denne :

http://biltema.dk/da/Bil---MC/Varktoj-og-varkstedsudstyr/Testinstrument-og-Elektronik/Fejlkodelaser-151362/

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 500+
Fredag 01-04-2013 kl. 20:03
    Vis profil  
Nå, fik lige læst at man udlæser på lampen... Testet og ingen fejl at udlæse..

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 500+
Mandag 02-04-2013 kl. 18:22
    Vis profil  
Nå, det hjalp ikke rigtig at rense stik og rotor, fordeler dæksel... Den lavede pludselig igen udsættere for fruen idag men optil og derefter kørte den fint fint.

Måske man skal prøve at tjekke sensorerne.. Er der nogen der ved om man kan se deres output i diagnostikket med et oscilloskop eller måske endda bare en prøvelampe.

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 50
Mandag 03-04-2013 kl. 00:14
    Vis profil  
kan godt lyde som 1 strømfordeler der ikke har overholdt service eller 1 defekt tændkabel

Corolla 1997 1.6 E11 hvad skal jeg tjekke før køb?



Forum rating: Top 500+
Mandag 03-04-2013 kl. 09:05
    Vis profil  
Tak for dit indlæg.

Det føles bare ikke rigtig som når een cylinder svigter, men mere som om hele tændingen springer måske hveranden skud over.

Jeg skal lige have fat i en ny probe til mit oscilloscope så vil jeg prøve og se om der er en tendens til udfald fra sensorer eller selve tændspolen.

 
   Fandt du ikke hvad du søgte?
Tilpasset søgning
Observér indlæg