Sænkning af Carina E |
[ TILBAGE ] |
Oprettet af: |
Christian Sørensen - medlemsnr. 927 |
Oprettet: |
01-03-2003 |
Beskrivelse: Her er min beskrivelse af montering af 40mm sænkningsfjedre på min 1992/93 Toyota Carina E 2.0 GLI. Det var så pinligt nemt et indgreb, så det her får du ikke en anden til at gøre for dig. Først et par gode råd - afsæt en lørdag formiddag, det kunne tænkes du f.eks. skal ud og købe nogle nye bolte - gå på toilettet før du hopper i en keddeldragt - hav en hjælper - tænk dig om, fjedrene er spændt godt fast i fjederskålen, husk fjederklemmer! - hold hele tiden øje med hvordan forskellige dele er monteret Jeg slap nu ikke igennem dette helt uden problemer. Da jeg var færdig med de forreste og gik i gang med de bagerste viste det sig at boltene var så forbandet stramme at jeg flækkede 3 19-toppe før jeg gav op. Måtte køre den på et værksted om mandagen hvor jeg fik dem til at slå dem løs for mig med luftværktøj. Jeg slap heldigvis for at flække nogle bolte eller lignende denne gang Sådan så bilen ud før sænkning, en smule højbenet er den jo.
|
|
Dette er det værktøj jeg brugte - tommestok - krydsnøgle - koben - hammer - skruetrækker - skralde(r) og forlængere - fjederklemmer - toppe i str. : 10, 12, 14, 19, 22 og 24 - nøgler i str. 14 og 19 - umbraco nøgle
|
|
Jeg starter med at måle hvor højt bilen står før jeg går igang, på denne måde kan jeg se hvor meget jeg reelt har fået den sænket bagefter. Til orientering faldt min godt 32mm, målt lige efter den var kommet til jorden.
|
|
Forreste fjederben. Bremseslanger mv. skal af, hvilket er meget nemt da de enten er clipset eller skruet fast til fjederbenet. Derefter skal de to bolte af der ses på billedet, dette gøres med en 19-top og 19 gaffelnøgle.
|
|
Tårnet i motorrummet, de tre møtrikker skrues af, hvorefter fjederbenet af fri af alle fæstninger og kan tages af ophænget, her kan det gøre det noget nemmere at bruge et koben til at presse benet fri.
|
|
Der monteres fjederklemmer først hvorefter møtrikken i toppen skal af. Noter hvordan toppen sidder i forhold til fjederskålen, denne SKAL sidde på samme måde efter montering!! Da toppen drejer med rundt når møtrikken er stram brugte jeg kobenet til at presse ind mellem fjederen og toppen, så denne var spændt, møtrikken kunne så drejes af. Nu kan toppen og den gamle fjeder tages ud og skålen renses for alt det skidt der sikkert ligger i den og den nye fjeder sættes i. Da der er en fordybning i fjederskålen er det idiot-sikkert at placere fjederen rigtigt. Toppen sættes på igen og igen er det nødvendigt at sætte toppen i spænd før møtrikken kan spændes fast igen.
|
|
Så er den nye fjeder smidt på, det fremgår af billedet at man ikke her kan se den er sænket, men det kommer. Nu er det bare tilbage på bilen med den og så igang med den anden side.
|
|
Her et billede lige efter fronten er smidt på jorden igen, fjederne skal lige falde til før en tydelig sænkning kan ses, dog var den alligevel sænket nok til at donkraften sad fast under bilen, hehe. Groft sagt er fremgangsmåden den samme bagpå.
|
|
Her de 2 bolte der sad så fandens godt fast at jeg flækkede et par toppe på dem, før jeg måtte give op og finde et værksted der kunne slå dem løs for mig med noget ordenligt værktøj.
|
|
På de bagerste fjederben er monteret en stang og denne skal af, dette gøres ved at bruge en 14-gaffelnøgle og en passende umbraconøgle. Derudover er bremseslanger mv. skruet fast på samme måde som foran, intet problem.
|
|
Tårnene bagi, disse findes under hattehylden som kan være ret tricky at hive ud, specielt med et par 6x9''ere monteret. Du skal hive sæderne ud og sidestykkerne til sæderne også, disse skrues af i bunden og skal derefter trykkes opad for at komme ud af den holder som lige ses på billedet også.
|
|
Sådan så røven ud lige efter fjedrene var monteret.
|
|
Et styks halvfærdig sænkning, pga. problemet med boltene måtte jeg vente til dagen efter med at skifte fjedrene bagpå
|
|
Efter den færdige sænkning tog jeg lige et billede på vej udover kantstenen. Pakken er klemt helt fast og her er fjedrene ikke engang faldet til endnu, hehe.
|
|
Sådan! .. et par uger efter sænkningen. Det pynter noget på sådan en dejlig Rina at den kommer lidt tættere på jorden.
|
|
håber projektet her kan være til hjælp for nogle :o) endvidere kan min profil på TE ses HER Christian "Zz24hours" Sørensen the proud owner of Sexede Carina 50 905
|
|
[ TILBAGE ] |