Annonce





Montering af nummerpladerammer
Oprettet af: Marc Winther - medlemsnr. 2577 Oprettet: 20-02-2008

Beskrivelse:
Det er så den gamle nummerplade-ramme. Kedeligt at køre rundt og reklamere for andre synes jeg, så jeg bestilte en ny ved René.




Da den gamle nummerplade sidder fast med låseklips, klipper jeg den ene side af nummerplade-rammen i stykker med en skævbider, for på den måde at kunne trække nummerpladen ud (se næste billede). Dette kan man gøre som man lyster, det kunne også være en idé at klippe bunden i stykker, hvis ikke der er plads til at trække nummerpladen ud sidelæns.




Her ses nummerpladen trukket ud sidelæns.




Den gamle nummerplade-ramme sidder fast med to skruer. Disse skal bare skrues ud og så ser det ud som på næste billede.




Her er nummerplade-rammen taget af, og man ser tydeligt de to skruehuller.




Så er den nye nummerplade-ramme sat på. Her skal man bare bruge de gamle skruer igen. Det er vigtigt at man får rammen centreret, samt får den i den rigtige højde.




Jeg vipper låseklipsene af den nye ramme med en fatnings-skruetrækker e.l. (se lilla cirkel). Man kan også vælge at bruge de andre clips, som sidder på rammen (se gul cirkel). Disse er lige til at tage op med en fatnings-skruetrækker og er derfor ikke "tyveri-sikret", så jeg foretrækker låseclipsene.




Her nummerpladen sat ind i rammen. Den sidder dog kun fast øverst, da de før omtalte låseclips skal sidde og holde den fast nederst. Der er lavet tre huller på rammen, hvori clipsene skal ned.




Her er så det færdige resultat. Som det kan ses nu, er de tre clips på plads, og nummerpladen kan nu ikke falde ud eller blive stjålet (så nemt i hvert fald).